Skip to main content
Tilbage til www.vetgruppen.dk
+45 53 56 80 58

Kastration og sterilisation af hunde
 

Hos Dyrlæge Mikkelsen anbefaler vi en årlig sundhedsundersøgelse

Kastration og sterilisation af hunde

Kastration og sterilisation af hunde har både helbredsmæssige og praktiske fordele, ligesom en neutraliseret hund ofte vil være mindre følsom og mere tilpas. Ønsker du at få neutraliseret din hund, tilbyder personalet hos Dyrlæge Mikkelsen en kyndig og smertefri behandling, så både du og din hund er sikret en tryg oplevelse.

Om kastration og sterilisation af hunde

Begreberne kastration og sterilisation dækker over operationer, der har til hensigt at standse forplantningsevnen permanent hos henholdsvis hanhunde og tæver. Ved en kastration fjerner man hanhundens testikler, mens man fjerner tævens æggestokke og nogle gange fjerner man både æggestokke og livmoder ved en sterilisation.

Som kæledyrsejer er du med sikkerhed øm omkring din firbenede vens ve og vel, og du tænker måske, at det er synd for hunden at lade den gennemgå et så tilsyneladende drastisk indgreb. Men såvel sterilisation som kastration af hunde er velafprøvede indgreb – og så er der mange fordele ved operationerne.

Fordele ved kastration og sterilisation af hunde

Kastration af hanhunde giver først og fremmest en roligere og mere harmonisk hund, som ikke strejfer rundt efter tæver, ligesom steriliserede tæver ikke bliver gravide i tide og utide.

For tæver er der dog især helbreds- og trivselsmæssige fordele ved en sterilisation. Tæver har omkring 25 % risiko for at udvikle kræft i mælkekirtlerne – en risiko, som du nedsætter væsentligt ved at lade din hund sterilisere. Tævehunde har desuden risiko for at blive falsk drægtige, som er en tilstand, hvor hunden tror, den skal have hvalpe – og som medfører, at din hund ændrer adfærd og bliver utilpas.

Der er altså fordele ved både sterilisation og kastration af hunde. Du skal dog være opmærksom på, at der også er ulemper forbundet med indgrebene – for eksempel vil neutraliserede hunde have større tendens til overvægt, og du skal derfor være mere påpasselig med hundens vægt efterfølgende, ligesom at nogle hunde får mere pels eller en ændret pelskvalitet.

Sterilisation og kastration af din hund i trygge rammer

Det er et individuelt valg, om man ønsker at kastrere eller sterilisere sin hund. Ønsker du at kigge forbi til en snak om fordele og ulemper ved sterilisation og kastration af din hund, er du altid velkommen til at besøge os hos Dyrlæge Mikkelsen. I klinikken gør vi meget ud af, at dit kæledyr skal føle sig tilpas – og at din hund ikke mindst modtager en kompetent og kærlig behandling.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål, eller hvis du har behov for en kastration eller sterilisation af din hund i trygge rammer.

 

 

Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag  08.00 – 17.00
Onsdag  08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag   08.00 – 16.00

Find vej

Gratis parkering foran klinik

Bus nr. 13, 53, S9 og 9A kører til klinikken (150m dertil)

Find vej med Rejseplanen

×
Menu
Ring op
Facebook
Book online