Skip to main content
Tilbage til www.vetgruppen.dk
+45 53 56 80 58

Kastration og sterilisation af katte

Hos Dyrlæge Mikkelsen anbefaler vi en årlig sundhedsundersøgelse

Kastration og sterilisation af katte

Der er mange fordele ved at få sit kæledyr neutraliseret, og derfor vælger mange også at få deres kat kastreret eller steriliseret. Ønsker du at få neutraliseret din kat, tilbyder vi sterilisation og kastration af katte hos Dyrlæge Mikkelsen – altid med omtanke for din kats tryghed og helbred.

Hvad er kastration og sterilisation af katte?

Kastration er en operation, hvor man fjerner testiklerne hos hankatte, mens sterilisation er en operation, hvor man fjerner æggestokkene og livmoderen hos hunkatte. Begge operationer går under fællesbetegnelsen neutralisering, og de har til hensigt at afbryde kattens forplantningsevne permanent.

Det kan måske lyde som et voldsomt indgreb at fjerne hankattens testikler eller hunkattens æggestokke. Hos Dyrlæge Mikkelsen har vi dog stor erfaring med kastration og sterilisation af katte, ligesom vi altid forsøger at skabe en behagelig stemning, så din kat oplever så lidt ubehag som muligt under og efter indgrebet. Desuden fører såvel sterilisation som kastration af katte flere fordele med sig – både for dig og katten.

Fordele ved kastration og sterilisation af katte

Der kan være både praktiske og adfærds- og sundhedsmæssige grunde til, at du ønsker sterilisation eller kastration af din kat. Hos hunkatte er den åbenlyse fordel ved en neutralisering, at katten ikke bliver gravid, mens fordelen hos hankatte er, at din kat ikke gør hunkatte i nærheden gravide.

Men sterilisation og kastration af katte har også andre fordele. For det første vil din kat blive meget mere rolig, da den ikke har behov for at strejfe omkring på jagt efter en mage, når den er neutraliseret.

Desuden vil en neutralisering forlænge kattens liv, dels fordi katten er mindre udsat for sygdomme som cancer og katte-AIDS, og dels fordi neutraliserede katte sjældent slås med andre katte.

Ikke mindst vil både kastration og sterilisation af katten have fordele for dig. Neutraliserede katte strinter ikke på møbler og inventar, ligesom de ikke holder dig vågen med konstant miaven, fordi de vil ud og parre sig – og så er neutraliserede katte som regel mere kælne og selskabelige.

Sterilisation og kastration af katte hos Dyrlæge Mikkelsen

Har du spørgsmål til kastration og sterilisation af katte, eller ønsker du at bestille tid til en neutralisering i trygge rammer, er du altid velkommen til at kontakte os hos Dyrlæge Mikkelsen. Her bliver du og dit kæledyr mødt af kompetente dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der brænder for at give både ejere og patienter en god oplevelse.

 

 

Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag  08.00 – 17.00
Onsdag  08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag   08.00 – 16.00

Find vej

Gratis parkering foran klinik

Bus nr. 13, 53, S9 og 9A kører til klinikken (150m dertil)

Find vej med Rejseplanen

×
Menu
Ring op
Facebook
Book online