Hudproblemer og hudsygdomme er et kompliceret område. Mange forskellige hudsygdomme kan ligne hinanden meget, selv om årsagen kan være helt forskellig og kræve helt forskellig behandling.
På Frederikshavn Dyrehospital bliver du og din hund modtaget af dyrlæger, der har lang og stor erfaring i disse sygdomme. I et trygt og grundigt forløb afdækker de den rigtige diagnose og behandling.
Lopper
Er din hund urolig, klør og bider den sig ustandseligt på et bestemt hudområde, især over lænden og måske i lysken, er forklaringen ofte lopper. Både diagnose og behandling er enkel.
På dyrehospitalet har vi meget stor erfaring i at vejlede om behandling af dyr og hjem, hvis først du har fået de ubudne gæster inden for dørene. Så kom forbi klinikken eller ring, så finder vi den bedste løsning til dig og dit dyr.
Parasitter
Der findes en række parasitter der kan angribe din hunds hud. Mest kendt er nok skabsmiden, men også hårsækmider og ”vandrende skæl”(Cheyletiella) ser vi hyppigt. Skab giver ofte voldsom kløe, mens de andre parasitter oftere bare giver hårtab. Vi stiller diagnosen enten ved hjælp af skrab fra hud og hår eller en blodprøve.
Hudbetændelse
Infektion i huden med bakterier og svampe ses meget hyppigt hos hunde. Det giver ofte voldsom kløe og hårtab. Ofte er der en årsag til at huden er svækket, så der kan gå infektion i den. Årsagerne kan være mange og til tider svære at finde – hyppigst skyldes det, at din hund samtidigt har en allergi eller har andre parasitter i huden. Når først diagnosen infektion i huden er stillet, består behandlingen ofte af antibiotika tabletter og vask i desinficerende shampoo. Er det svampe der er problemet, findes der effektive tabletter og salver til at bekæmpe disse.
Allergi
I andre tilfælde er diagnose og behandling mere kompliceret. I dag er allergi et stigende problem. Diagnosen stilles af dyrlægen efter grundige undersøgelser af blodprøver og hudskrab. Der er mange forskellige behandlinger alt afhængig af den præcise diagnose, eksempelvis særligt foder, olier, medicin, eller f.eks. ”vaccination” mod allergien.
Krogen 6
9900 Frederikshavn
Tlf.: + 45 98 42 55 60
kontakt.frederikshavn@vetgruppen.dk
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
Ved aktur sygdom ring +45 9842 5560 - døgnet rundt.
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2022 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik