Mange katte lider af tandpine uden at dens ejer opdager det. Den er måske blot mere stille, måske lidt mere reserveret, spiser måske lidt mindre. Ofte opdager vi alvorlige og smertefulde tandsygdomme hos katte, uden at ejeren har bemærket noget – det er ofte først efter at smerterne er fjernet at man opdager hvor plaget ens kat har været……
På vores tandklinik har vi særligt udstyr til behandling af kattens tænder, så de små tynde rødder kan fjernes uden at efterlade rester i kæben, hvilket kræver kontrol med tandrøntgen.
Problemer og behandling
De hyppigste problemer med kattetænder er tandsten, tandresorptioner og tandskader.
Tandsten kan klares med en tandrensning. Ofte vil vi i forbindelse med tandrensningen tage røntgenbilleder af din kats tænder, da de mere smertefulde tandlidelser som feks tandresorptioner, ofte kun kan opdages med et røntgenbillede, af de dele af tanden der ikke er synlige med det blotte øje. Nogle gange kan man se tandkødsbetændelse, der ofte skyldes kronisk virusinfektion, sammen med tandresorption.
Tandresorption (TR), en smertefuld og udbredt lidelse, hvor tænderne af ukendte årsager smuldre i tandhalsen og blotter nerven. Tanden fjernes ved operation.
En anden hyppig årsag til smerter hos katte er knækkede tænder – særligt hjørnetænderne er udsat. Hvis tandens nerve er synlig skal tanden trækkes ud. Dels fordi en blottet tandnerve i sig selv er meget smertefuld, men også fordi det vil udvikle sig til tandrodsbetændelse og bylder.
Krogen 6
9900 Frederikshavn
Tlf.: + 45 98 42 55 60
kontakt.frederikshavn@vetgruppen.dk
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
Ved aktur sygdom ring +45 9842 5560 - døgnet rundt.
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2022 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik