På Frederikshavn Dyrehospital har vi gennem flere år arbejdet målrettet med reproduktion hos hund og kat. Mads Bomholt har taget en europæisk efteruddannelse inden for de sidste år, og der er investeret i professionelt udstyr til dette specialområde. Lotte Larsen er i foråret 2017 startet på dyrehospitalet. Hun har fra sine tidligere stillinger stor erfaring med reproduktion og servicering af opdrættere. Desuden er flere af vore sygeplejersker selv opdrættere og kender derfor opdrætter problemerne indefra.
Vi har udstyr til sikker og præcis måling af progesteron. Med det kan vi inden for 1 til 2 timer præcist sige, om din tæve er klar til parring. Målingerne kan også bruges til at se, om der er problemer undervejs i drægtigheden eller, om der er en abort på vej. Op til fødsel kan målingerne også være med til at fastslå fødselstidspunktet.
Ingen hvalpe ved sidste parring?
Når tæver ”går tom” – dvs ikke bliver med hvalpe efter parring, er den hyppigste årsag, at man ikke kan stole på hverken tævens flåd under løbetiden, hendes opførsel, dage efter begyndt blødning eller hendes eller hanhundens lyst til at parre. En præcis måling af progesteron er den eneste måde, det med sikkerhed er muligt at finde det rette tidspunkt for parring.
Hvorfor egen maskine til måling af progesteron?
På Frederikshavn Dyrehospital er reproduktion et særligt interesseområde. For at kunne varetage det så tilfredsstillende som overhovedet muligt, har vi som en af meget få klinikker i landet her på klinikken investeret i en maskine, der hurtigt og præcist kan måle hundens indhold af progesteron i blodet. Det betyder, at du inden for 1 til 2 timer ved præcist om din tæve er klar til parring eller ej. Om du skal køre til hanhund nu eller vente. Om der skal insemineres nu eller senere (eller om det er for sent …..). Det, at vi har vor egen maskine, betyder, at vi ikke skal sende prøverne til et laboratorium, hvorfra vi først kan have svar næste dag og slet ikke kan få det i weekender. Der findes forskellige former for farvetest-kit. Vi har ikke brugt dem i mange år, da erfaringen viser, at de er for usikre og upræcise.
Krogen 6
9900 Frederikshavn
Tlf.: + 45 98 42 55 60
kontakt.frederikshavn@vetgruppen.dk
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
Ved aktur sygdom ring +45 9842 5560 - døgnet rundt.
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2022 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik