HUNDEFØDSEL
Dyrlæger for familiens kæledyr i Frederikhavn, Vendsyssel og Nordjylland
HUNDEFØDSEL: FORBEREDELSE ER VIGTIGT
Drægtighedsperioden varer normalt 61-63 dage. Vær opmærksom hvis perioden overskrides.
Hunde har behov for et trygt fødested. Giv din hund mulighed for at bygge sin ”rede” i en hundekasse med passende høje sider en uges tid før terminen. Når fødslen går i gang er det godt at støtte den, og være opmærksom på tegn på noget unormalt. Hvis opblokningen varer mere end 24 timer, tæven har presseveer i mere end 30 minutter eller der går mere end to timer mellem fødsel af to hvalpe, skal du kontakte dyrlægen. Der kan være behov for hurtig indsats for at redde fostrene.
Dyrlægen starter med at undersøge tæven og fødselsvejen for eventuelle fostre på vej ud. Derefter tages ofte et røntgenbillede. Eventuelt scannes fostrene for at se, om de er i live og har det godt. Ud fra de fund der gøres træffes i samråd med hundeejeren beslutning om, hvad der skal gøres. Der kan afhængigt af situationen prøves forskellige behandlinger, som at se tiden an, medicinsk behandling med ve stimulerende midler eller træffes beslutning om et kejsersnit.
Kejsersnit
Akut Kejsersnit
Kejsersnit udføres på tæver, der ikke kan føde selv. Enten efter at fødslen er gået i gang, men ikke kan gå til ende på naturlig vis, eller hvis der er problemer med tæve eller hvalpe. I det tilfælde kalder man det et akut kejsersnit. På Frederikshavn Dyrehospital står vi klar i den situation og kan hjælpe døgnets 24 timer hele året rundet. Enten her på klinikken eller via vores vagtsamarbejde (ring bare på vores normale nummer 98425560). Ved kejsersnit er vi altid mindst både en dyrlæge og en operationssygeplejerske til stede. Hvis situationen kræver det, vil der være yderligere personale til stede. Alt sammen for at sikre hænder nok til, at både tæve og hvalpe kommer godt igennem operationen.
Selv om kejsersnit på kat er sjældnere end på hund, er vi selvfølgeligt klar til at hjælpe på samme måde, hvis du står med et problem med din hunkat.
Planlagt kejsersnit
Planlagt kejsersnit kan komme på tale ved visse racer eller hvis en tæve går langt over termin. Ved planlagt kejsersnit vil tæve før selve operationen blive behandlet med et middel der sikre at hvalpene er klar til at blive født. Operationen vil foregå inden for normal arbejdstid og på et aftalt tidspunkt. Hvis du mener at et kejsersnit er nødvendigt på din tæve, så ring og få en snak med os om hvordan vi bedst håndterer den situation. (Læs om Opdrætterklub)
Scanning
Drægtighedscanning har vi stor erfaring med. Takket være en scanner med stor opløsning, kan vi allerede fra omkring dag 18- 20 efter parring konstaterer om din tæve eller kat er drægtig. Senere i drægtigheden kan man følge hvalpene/killingerne og se om de udvikler sig som ventet. Op til fødsel og under fødsel, kan scanning være et uvurderligt værktøj, til at se om fostrene har det godt eller om et akut kejsersnit er nødvendigt.