Skip to main content
Trustpilot Widget

Hævet bagben hos hest

Der kan være mange grunde til, at din hest har hævet bagben, og det kan have både alvorlige eller mindre alvorlige årsager. Hvis en hest, som normalt er meget aktiv, har haft en længere periode med inaktivitet, kan det eksempelvis forårsage hævet bagben hos hesten.

Årsager til hævet bagben hos hest

Hævet bagben hos din hest kan også skyldes sænket lymfe- og blodgennemstrømning. Nogle gange vil det kunne ses ved en smule stivhed i benet. Dette er ikke umiddelbart alvorligt, og ofte vil det forsvinde, når hesten bevæger sig igen. Er det mere alvorligt, kan din hest have hævet bagben sammen med halthed, feber eller varme omkring benet, og i sådanne tilfælde bør du straks kontakte en dyrlæge.

Behandling af hævet bagben hos hest

I milde tilfælde af hævet bagben hos hest, vil det være nok at behandle ved at lægge varmende bandager om benet natten over. Ved at holde benet varmt, sørger man for en normal lymfe- og blodgennemstrømning i kroppen, også selvom hesten står stille. Har din hest hævet bagben og halter den samtidig, eller føles den varm ved det hævet bagben, så bør du straks kontakte dyrlægen, som vil behandle yderligere samt tjekke, hvorvidt der eksempelvis er tale om seneskedebetændelse.

Hævet seneskede hos hest

Hævet seneskede hos hest er ofte et symptom på seneskedebetændelse. Seneskederne er med til at beskytte senerne og er fyldt med væske. De største af seneskederne sidder bagpå koden samt ved forknæene og haserne. Hvis din hest har hævet seneskede, er det højst sandsynligt pga., at væsken i seneskeden er forøget, eller at seneskedevæggen er hævet. Hævet seneskede hos heste vil også ofte medfølge, at seneskeden er øm og varm, og det er som nævnt nogle af symptomerne på seneskedebetændelse. Hvis du mistænker seneskedebetændelse og f.eks. oplever hævet seneskede hos din hest, bør du kontakte din dyrlæge. 

×
Menu
Døgnvagt