Tarmslyng hos hunde

Symptomer på tarmslyng

Når der opstår en smertefuld tilstand i tarmen og/eller bughulen, vil de naturlige og nødvendige tarmbevægelser gå i stå. Tarmene bliver slappe og luftudspilede. Der kan dannes giftstoffer (toksiner) i tarmen, som optages til blodet, og påvirker dyret i negativ retning. Hunde med tarmslyng vil typisk starte med at kaste op. De bliver nedstemte og mister appetitten, og der kommer ingen afføring. Efterhånden udvikles væskemangel. Sommetider ses udspilet bug, og der vil være tegn på smerter eller ubehag ved berøring af bugen.

Diagnose og behandling

En dyrlæge vil i nogle tilfælde kunne mærke de forandrede tarmafsnit i bughulen, men det vil ikke være muligt at afgøre, om forandringerne skyldes den ene eller den anden form for tarmslyng, eller om det eventuelt drejer sig om et fremmedlegeme, som vil give de samme symptomer. 

Prognose 

Hunde viser generelt langt tydeligere tegn på smerte end katte. Katte er nemlig rigtig gode til at skjule, når de har ondt. Derfor bliver hunde ofte diagnosticerede tidligere i forløbet end katte, hvilket giver hundene en bedre prog­nose. Jo længere tid der går, før en operation udføres, jo større skader vil der opstå på tarmen, og jo flere giftstoffer kan dannes og optages. Den kliniske undersøgelse af dyret sammenholdt med dyrets sygehistorie vil lede mistanken hen på en akut og alvorlig tilstand i bughulen.

Ud over de allerede nævnte sygdomme vil symptomerne på for eksempel livmoderbetændelse hos hundyr eller akut bugspytkirtelbetændelse eller visse svulster kunne forveksles med tarmslyng.

Tarmslyng hos hund: Operation

En røntgenundersøgelse af bughulen vil afsløre de stillestående, luftfyldte tarme, og tilføjer man lidt kontrast, vil man kunne se, at kontrastvæsken ikke kan passere igennem tarmsystemet som normalt. Det kan dog stadig være umuligt at afgøre, om det drejer sig om et fremmedlegeme i tarmen eller om tarmslyng. Næste skridt er operation. Når bughulen er åbnet, undersøges hele mavetarm-systemet, således at problemet lokaliseres og bestemmes. Ved tarmslyng rettes de snoede eller indkrængede dele forsigtigt ud, hvorefter tarmvæggen undersøges for skader. Ofte vil der være tegn på kredsløbsforstyrrelser og iltmangel i tarmvæggen, og det er nødvendigt at fjerne den ødelagte del af tarmen. Når alt er gennemgået, og der er rettet op på forholdene, lukkes bugvæggen igen.

Før, under og efter operationen får dyret understøttende medicinsk behandling i nødvendigt omfang. Prognosen afhænger af mange faktorer, herunder hvor længe tilstanden har stået på, inden behandlingen blev sat i gang, samt i hvilket omfang der er dannet toksiner. Dyrets generelle helbredstilstand spiller naturligvis også en rolle.

Mange af patienterne, men desværre ikke alle, vil komme sig fint efter forløbet.