Skip to main content
Trustpilot Widget

Vaccination af heste

Som hesteejer er det vigtigt at have styr på vaccinationsreglerne for heste. Det er vigtigt, at du vaccinerer din hest mod de mange smitsomme sygdomme, som hurtigt kan spredes sig.

Vaccinationsregler for heste

Vaccinationsreglerne er med til at sikre, at du frit og sikkert kan flytte din hest fra A til B (til stævner osv.) uden, at du skal være bekymret for, at den bliver ramt af alvorlig sygdom. Hvis du ejer flere heste, som står opstaldet sammen, eller hvis din hest står opstaldet med andre heste, kan sygdom hurtigt sprede sig, hvis ikke din hest har fulgt de gældende vaccinationsregler. Særligt hvis du er rytter og skal deltage i stævner, er det vigtigt at have orden i vaccinationsbogen, så du ikke bliver forhindret i at deltage i stævner grundet en glemt eller overset vaccination. 

Ændringer i vaccinationsreglerne

I 2013 ændrede Dansk Rideforbund vaccinationsreglerne for heste, grundet en undersøgelse, der viste at mange heste ikke var beskyttet mod influenza med det forhenværende vaccinationsprogram. 

Vaccinationsprogram for føl

Når føllet bliver født får det antistoffer fra hoppens råmælk, men når føllet vænnes fra hoppen skal den basisvaccineres: 

  • 1. vaccination give 1 måned før føllet vænnes fra hoppen
  • 2. vaccination gives, når føllet taget fra hoppen
  • og til sidst gives 3. vaccination 6 måneder efter føllet er vænnet fra hoppen

Hvilke sygdomme vaccineres heste mod?

I Danmark vaccinerer vi heste mod influenza, stivkrampe og herpesvirus. Læs med herunder for at blive klogere på vaccinationsreglerne for heste: 

Vaccinationsregler: Influenza

En af de sygdomme det er vigtigt, at heste bliver vaccineret imod er influenzaen. Influenza hos heste smitter ved host og direkte kontakt med den influenza-smittede hest. Symptomer på influenza hos heste er feber, hoste, nedsat appetit og nedstemthed. Det er vigtigt, at din hest(e) er vaccineret mod influenza, da influenzaen i slemme tilfælde kan udvikle sig til lungebetændelse. Desuden bør drægtige hopper vaccineres mod influenza 1 måned inden foling.

Vaccinationsregler: Stivkrampe

Heste er store dyr, som kan få rifter og sår i stalden, på folden, til stævner osv. Stivkrampevaccinationen skal sikre, at der ikke trænger stivkrampebakterier ind i såret. Stivkrampe er en meget alvorlig sygdom, som ofte medfører død. Stivkrampe smitter ikke mellem heste. Du bør sørge for, at din hest er stivkrampevaccineret og altid revaccinere, hvis din hest får et sår, og det er lægere tid siden end halvt år siden sidste stivkrampevaccination. 1 måned inden foling bør drægtige hopper vaccineres mod stivkrampe.

Vaccinationsregler: Herpesvirus

Din hest bør altid være vaccineret mod herpes. Det er en sygdom, der er meget smitsom og som i slemme tilfælde kan være dødelig. Drægtige hopper er særligt udsatte, hvis de bliver smittet, da sygdommen forårsager abortering. Det vil være klogt at revaccinere hopper i hhv. femte, syvende og niende måned. Husk altid at kontakte din dyrlæge, hvis du har spørgsmål til vaccination mod herpesvirus. 

Indtil din hest er ca. 4 år gammel skal den revaccineres hver 6. måned mod influenza og herpesvirus. Når hesten er over 4 år gammel skal den revaccineres 1 gang årligt mod influenza, stivkrampe og herpesvirus.

Vaccinationsregler for heste, der skal starte stævne

Skal du starte stævne i Danmark? Ifølge det nye vaccinationsprogram skal alle stævneheste, der er basisvaccineret efter januar 2013 vaccineres efter det nye vaccinationsprogram. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hest skal følge det nye vaccinationsprogram, kan du altid kontakte din dyrlæge for hjælp, rådgivning og sparring.

Hvilke vaccinationsregler gælder i udlandet?

Læs med her, hvis du skal deltage i ridestævner i udlandet:

Vaccinationsreglerne i udlandet er mere omfattende end i Danmark. Ved internationale stævner kræves der 3 vaccinationer:

  • 1. og 2. vaccination med 21-92 dages mellemrum
  • 3. vaccination mellem 5 måneder og 6 måneder og 21 dage efter

Når alle tre vacciner er givet, skal der gå yderligere 7 dage før hesten kan starte stævne, og der må ikke gå mere end 6 måneder før vaccinationsprogrammet er færdiggjort, til at hesten starter stævne.

×
Menu
Døgnvagt