ALLERGI HOS HUND OG KAT

Af dyrlæge Kathe Rasmussen

​Et allergen er en ting som fremkalder en allergisk reaktion, og forskellige hunde reagerer på forskellige ting.
Der findes flere forskellige former for allergiske hudreaktioner hos hunde og de kan groft inddeles i akutte og kortvarige reaktioner og reaktioner som er kroniske og ofte livsvarige.

​Nældefeber

Af akutte ses især nældefeber, hvor hundens/kattens næse kan svulme op, så den næsten ligner en flodhest. Senere i forløbet kan ses pletter på hele kroppen hvor huden hæver i møntstore pletter, og der er voldsom kløe.

​Dette kan behandles med antihistaminer og ses f.eks. som en reaktion hos visse dyr, især hunde når de bliver stukket af en hveps.

Kroniske allergier

Kroniske allergier er der flere af:

Loppeallergi

Loppeallergi er den hyppigste hudsygdom hos hunde og katte på verdensplan – i de områder hvor lopper findes.

Pudsigt nok ser det ud til at dyr udsat for lopper i en meget ung alder, har en mindre risiko for at udvikle loppeallergi senere i livet, end hunde og katte som sent udsættes for lopper. Dyr som løbende er udsat for lopper er mindre tilbøjelige til at udvikle loppeallergi end hunde og katte som udsættes for lopper med lange mellemrum.

​Normalt er det ikke noget problem at stille diagnosen. Sammen med de nævnte symptomer vil der være levende lopper og/eller loppeafføring på dyret.

Hvis der er usikkerhed om patienten har loppeallergi, kan der laves en allergitest, hvor man ved hjælp af en blodprøve ser efter allergi overfor loppespyt.

Når dyret først er allergisk over for lopper vil det altid være det, så man kan ikke helbrede loppeallergi, men med nutidens meget effektive loppemidler kan man behandle så de undgår at få lopper og derfor er symptomfri.

Skulle der alligevel opstå en allergisk reaktion, er det muligt ved hjælp af medicin at fjerne symptomerne effektivt, dertil bruges binyrebarkhormon og hvis der er kommet bakterieinfektioner i huden behandles desuden med antibiotika.

​Indåndingsallergi og atopi

(Klassisk type af allergi som giver hudproblemer, skyldes for eksempel husstøvmider, pollen og lignende)

​Ved indåndingsallergi eller atopi udvikler dyret allergi over for allergener, som optages i kroppen hovedsageligt ved indånding, men også via fordøjelseskanalen og gennem huden.

Denne form for allergi er arvelig og dyrene er allergikere hele livet. Det første symptom er kløe oftest uden synlige forandringer i huden.

Kløen er speciel kraftig i ansigt, ned ad forbenene, på poterne, i armhuler og lysker. Typisk vil symptomerne starte omkring 1-2 års alderen.

​Mange hunde med indåndingsallergi vil have tilbagevendende øregangsbetændelse.

Med tiden kan der komme slidt pels, kradsesår i huden, mørke områder og fortykkelse af huden samt hårtab hvor hunden klør sig. Ofte vil der være bakterieinfektioner i huden.

Ud over hudsymptomer kan der være et slimet flåd fra øjnene, hævede, røde øjenslimhinder og nysen.

Diagnosen atopi stilles ud fra dyrets symptomer i relation til forløbet, for eksempel vil reaktionen på binyrebarkhormon kunne hjælpe til at se, om det muligvis er en atopi. Binyrebarkhormon virker nemlig sædvanligvis meget effektivt og hurtigt på atopi.

Hvis der kun opstår symptomer en enkelt gang eller to om året, vil man hyppigt vælge bare at behandle symptomerne, men hvis der opstår symptomer mere end to gange årligt, vil man forsøge at finde årsagen til hundens/kattens reaktion, da der kan være bivirkninger ved at bruge for store mængder medicin.

​Allergitest og hyposensibilisering

Det næste skridt vil derefter være at allergiteste hunden/katten. Allergitesten stiller ikke nødvendigvis nogen præcis diagnose, men testresultatet bruges til den videre behandling.

​Allergitest kan enten laves som en priktest, hvor forskellige allergener sprøjtes ind i huden og reaktionen aflæses efter 15 – 30 minutter, eller ved en undersøgelse af blod for indhold af antistoffer mod bestemte allergener.

​Hvis testen giver et positivt resultat, og hvis de fundne reaktioner er i overensstemmelse med dyrets miljø og symptomer, kan det lade sig gøre, at komme videre med behandlingen.

Den absolut bedste behandling ville være at undgå de allergener hunden/katten reagerer på, men det er ofte ikke muligt, da nogle af de hyppigst forekommende reaktioner f.eks. ses overfor husstøv, pollen m.v.

Den foretrukne behandling ved indåndingsallergi vil derfor være hyposensibilisering, hvor man får lavet en form for ”vaccine” indeholdende de allergener, dyret har problemer med.

”Vaccinen” gives i stigende dosis efter et fastlagt skema, i starten hyppigt men senere mere sjældent, og langt de fleste ejere kan selv lære at give den uden problemer.

”Vaccinen” gives resten af hundens liv og der er god effekt hos omkring 70-80% af hundene.

Hvis hyposensibilisering ikke har effekt, eller ikke ønskes af ejeren, kan forskellige former for medicin, der dæmper symptomerne anvendes, som regel kombineret med specialfoder med et højt indhold af omega 3 og omega 6 fedtsyrer samt olie fra lægeplanten hjulkrone m.v.

Denne ekstra tildeling af særlige fedtsyrer giver huden bedre evne til at modstå de ting, den ikke kan tåle. Der er tale om en betændelseshæmmende effekt af disse specielle olier.

Olien kan også købes som et særligt tilskud og gives oven i det sædvanlige mad, hvis man ønsker det i stedet.

Hyppig vask med en speciel shampoo, er også med til at holde især hundes symptomer under kontrol.

Det vil hos langt de fleste hunde med indåndingsallergi kunne lade sig gøre med een af de nævnte behandlingsformer – eller ofte en kombination af disse – at få en hund/kat som er symptomfri eller har så få symptomer, at den kan leve et godt liv.

Der findes ingen behandling som kan kurere disse dyr, så allergien forsvinder.

Fødemiddelallergi/intolerance

Fødemiddelallergi anses ikke på nuværende tidspunkt for at være arvelig.

​Symptomerne kan starte på et hvilket som helst tidspunkt i dyrets liv (5 mdr. -14 år) og ofte har hunden/katten spist det allergifremkaldende foder gennem længere tid (mere end 2 år).

Der findes ikke nogen speciel tørfoderallergi.

​Proteinforgiftning findes heller ikke, selv om begrebet har været anvendt i mange år.

Desuden findes ikke noget foder, som ikke kan fremkalde allergi.

Hvis et dyr er fødemiddelallergiker vil den før eller siden reagere på en eller flere typer af føde.

Symptomerne svarer til de, som er nævnt for indåndingsallergi, og man kan ikke på forhånd se forskel på om en hund eller kats reaktion skyldes den ene eller anden form for allergi, eller om der er tale om en kombination af flere allergityper.

​Man kan desværre ikke ved hjælp af en allergitest afgøre hvilke fødemidler et dyr reagerer på.

Utallige laboratorier har gennem årene forsøgt at udvikle sikre målemetoder, men indtil nu er de for unøjagtige.

Der er kun én måde at undersøge om dyret har fødemiddelallergi på, nemlig ved hjælp af udelukkelsesdiæt, hvor den gennem en periode fodres med et stærkt begrænset antal fødemidler, som den ikke tidligere har fået gennem sit normale foder.

​Det bedste – men absolut ikke nemmeste – vil være en individuel sammensat hjemmelavet diæt, som består af een kilde til kulhydrat (kartofler eller ris), eet kødfoder (lam, kalkun, vildt, and, kanin eller lign) samt vand.

​Det hjælper ikke bare at skifte til et andet mærke tørfoder, hvis den ikke kan tåle kylling i Pedigree kan den heller ikke tåle det i Frolic.

En anden mulighed er en af de ganske få specielle typer foder, som kan bruges til en udelukkelsesdiæt.

Disse forhandles kun gennem dyrlægen, da de kun bruges til dette formål, samt til at fodre dyr med kendt fødemiddelallergi.

Disse fodere indeholder ikke nogle af de almindeligt forekommende protein og kulhydratkilder som kæledyr normalt får i deres mad, og kan derfor bruges.

​Hunden/katten fodres i 8-12 uger uden noget tilskud i form af vitaminer, godbidder, tyggeben eller lignende.

​Hvis der i løbet af 8 uger kan konstateres en bedring skiftes tilbage til normalt foder i 1-2 uger, og hvis symptomerne vender tilbage, vender man tilbage til specialfoderet og ser om det bliver bedre igen.

​Hvis det gør det, er diagnosen stillet, og man ved hvad den tåler.

​Hvis man ønsker det, kan man derefter, ved at fodre med én ny ting af gangen også finde frem til, hvad det så er, hunden/katten ikke kan tåle.

​Man kan f.eks. begynde at give ben eller kød sammen med diæten i en uges tid. Hvis intet sker, ved man, at den kan tåle det.

​Derefter kan man så give f.eks. fisk sammen med diæt en uges tid, og hvis den ikke klør sig, kan man fortsætte med at teste de ting man gerne vil give. Men kun en ny ting af gangen så man får et klart billede.

​Da fødemiddelallergi er en type allergi, hvor det er muligt at undgå allergenet, vil en medicinsk behandling ikke være særligt aktuel.

​Kontaktallergi

Kontaktallergi forekommer ikke så hyppigt som de andre former. Måske fordi dyr på grund af pelslaget kun sjældent får kontakt mellem selve huden og omgivelserne.

​Symptomerne er meget varierende . Forandringerne kan f.eks. findes på snudeparti/hage (foderskål af plast), omkring halsen (halsbånd), poter (underlag), undersiden af maven (underlag), pungen hos hanhunde, halepartiet og indersiden af ørelapperne (øredråber/ørerensemidler).

​Diagnosen kan stilles ved at udføre en lappetest, hvor det mistænkte allergen plastres på dyrets hud.

​Ofte vil diagnosen være baseret på en mistanke, som kan bekræftes ved at fjerne det mistænkte allergen (plastfoderskål, legetøj af plast/gummi, halsbånd, tæppe i kurv, lokalbehandling med mistænkte medikamenter etc.).

​Den bedste behandling er at fjerne årsagen.

​Hvis det ikke er muligt kan der behandles med medicin, der dæmper kløen, ofte i form af creme eller salve eller spray.

​Langtidsudsigterne for dyr med kontaktallergi er gode hvis allergenet kan findes og fjernes.