ROTTESYGE / LEPTOSPIROSE
Dyrlæger for familiens kæledyr i Bjerringbro og omegn
LEPTOSPIROSE HOS HUND
I de senere år ser det ud til, at Leptospirose/rottesyge findes hyppige end før i tiden, måske fordi der bliver flere tilfælde, eller måske fordi vi bliver dygtigere til at diagnostiksere dem?
Leptospirose er en potentielt dødelig sygdom, som også kan ramme mennesker, og der er i de senere år desværre også mennesker i Danmark, der er døde af denne sygdom.
Leptospirose forårsages af en spirochæt bakterie. Disse er spiralformede, tynde bøjelige organismer med en spids ende der er i stand til at bore sig ind i for eksempel hundepoter, hvor der måske er små skader i huden eller i slimhinder.
Der findes mange forskellige arter af Leptospirer, og de er i stand til at inficere mange forskellige pattedyr – også mennesker. Leptospirer udskilles via urin fra smittebærere og de hyppigste smittebærere er rotter, mus og andre gnavere, da de ofte har sygdommen, men i princippet kan smitte ske via urin fra alle smittede dyr også hunde og mennesker.
Leptospirerne smitter fra fugtige eller våde omgivelser for eksempel moser, enge, ved åer eller andre vådområder, men de kan også let smitte ved oversvømmede kloaker.
Man regner med at en del hunde har været smittet uden at få sygdommen i så voldsom grad, at man opdager det, da ikke alle dyr bliver klinisk syge af smitten ( subklinisk infektion).
Dette har både noget at gøre med hvilken type af Leptospirose de er smittet med, samt med hundens immunforsvar og graden af smitte.
Hvis hunden får sygdommen i alvorlig grad, er det en farlig og livstruende sygdom, der kan angribe mange af kroppes organer på en gang. I de værste tilfælde bliver hunden massivt invaderet og når at gå i shock og dø, næsten inden man når at opdage, at den er syg.
I andre tilfælde kan den få følgende symptomer enten alle på en gang eller blot nogle af dem: nedstemthed, sløvhed, anoreksi, opkast, diarré, muskelsmerter, meningitis, tegn på sygdom i nyrer eller lever, øget drikkelyst og øget urinering, eller ophørt drikkelyst og ingen urinering, hoste, feber og gulsot.
På trods af at det også i de tilfælde er en farlig og livstruende tilstand, kan man ofte redde hunden med den rette medicin og støttebehandling.
I andre tilfælde får hunden enten ingen eller kun svage symptomer og virker klinisk rask efter en periode. Desværre vil sådan en hund, der har været ramt af Leptospirose og ikke bliver behandlet, eller ikke bliver behandlet længe nok med den rigtige slags antibiotika, men overlever, kunne være smittebærer og udskille Leptospirer i op til 4 år, hvilket indebærer en smitterisiko både for andre dyr men også for mennesker.
Da vi i de fleste tilfælde ikke kan forebygge smitte, ved at holde hunden fra våde områder, hvor der er risiko for at der er urin fra for eksempel smittede rotter, bør man hos mange hunde overveje vaccination. Der findes ingen vaccine, der forebygger alle typerne af Leptospirose, men vi kan forebygge hovedparten af de hyppigst forekommende.
Indtil efteråret 2013 har vi kunnet vaccinere mod to typer, der er hyppigt forekommende på vore breddegrader, nemlig L. canicola og L. ictherohæmorrhagiae.
Fra efteråret 2013 er der kommet en ny vaccine, der ud over disse to også beskytter mod L. Australis og Grippotyphosa, som vi også ser en del tilfælde af på vore breddegrader. Vaccinen hjælper både hundene, så de ikke bliver syge, men hjælper også med at forebygge smitte fra hunde til mennesker.
Hunde der færdes meget i landlige omgivelser og jagthunde er selvfølgelig særligt udsatte, men i Bjerringbro havde vi i februar 2013 et alvorligt tilfælde hos en hund, der kun kom i sin egen have samt på fortove og gader i Bjerringbro. Den er antagelig smittet ved at træde i en vandpyt med oversvømmet kloakvand. I princippet er alle hunde i risiko for at kunne få Leptospirose.
Vi anbefaler at ejere selv overvejer hundens risiko og i samarbejde/samtale med dyrlæge finder ud af, om deres hund skal vaccineres eller ej.