2.1.2. Vi registrerer bl.a. identifikationsnummer på dit/dine dyr og ejers kontaktoplysninger, herunder ejers navn, privatadresse, privat- og arbejdstelefonnummer, e-mailadresse samt cpr.nr. ved behov.
Herudover registreres løbende journaloplysninger om dit/dine dyr. Endelig registreres oplysninger om andre særlige forhold som fx forsikringer, aftaler om kredit, sundhedsordninger og aftaler om andre betalere.
2.1.3. Oplysningerne i systemet kan vi evt. samkøre med oplysninger om andre kunder, fx for at lave forskellige former for statistikker og opgørelser til intern brug samt ved påkrav fra offentlige myndigheder.
2.1.4. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).
2.2 Røntgen- og scanningsbilleder
2.2.1. Når der tages røntgen- og scanningsbilleder, registrerer vi i den forbindelse dit navn samt identifikationsoplysninger om dit/dine dyr.
2.2.2. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b.
2.3 Ordinering, indberetning samt fortegnelser over receptpligtige lægemidler
2.3.1. Veterinære recepter indeholder dine personoplysninger som dit navn og adresse. Det er fastsat ved lov, hvilke oplysninger, herunder personoplysninger, en veterinær recept skal indeholde for, at et apotek må godkende den udstedte veterinære recept, og du som kunde kan få udleveret den ordinerede medicin til dit/dine dyr. Veterinære recepter er hjemlet i bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler.
2.3.3. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra c).
2.4 E-mails
2.4.1 Vi logger centralt de e-mails, der bliver sendt fra dig til Dyreklinikken og sendt fra Dyreklinikken til dig. Det vil sige, at vi registrerer, hvem e-mailen er fra, at den er sendt til eller fra dig, hvornår e-mailen er sent og modtaget. Indholdet af de e-mails, som du modtager og sender til Dyreklinikken, vil som udgangspunkt blive journaliseret på dit/dine dyrs elektroniske journal.
2.4.2. Som kunde hos Dyreklinikken vil du – hvis du samtykker dertil – modtage remindere på behandlinger, som er aftalt, eller behandlinger, der bør gentages inden for en fastsat dato som fx revaccination.
2.4.3. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).
2.5 Kalendersystem
2.5.1. I vores elektroniske kalender registrerer vi de aftaler, vi har med kunden. Vi anfører i den forbindelse dit navn og eventuelt identifikationsoplysninger på dit/dine dyr.
2.5.2. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).
2.6 Laboratorieprøver samt -svar
2.6.1. Såfremt der udtages prøver på dit/dine dyr, laves biokemi eller andre undersøgelser på blod samt parasitundersøgelser på fæces, vil Dyreklinikken selv kunne dyrke/udrede svar på nogle af prøverne. Såfremt Dyreklinikken ikke har udstyret til at udrede prøvesvaret på en udtaget prøve, vil prøven blive sendt til eksternt laboratorium i Danmark, EU/EØS lande samt eventuelt lande uden for EU/EØS. Når prøven sendes, og svar herpå modtages, vil denne indeholde personoplysninger på dig, som dit navn samt identifikationsnummer på din/dine dyr. Dine personoplysninger vil blive behandlet, jf. denne skrivelses pkt. 3.2.
2.6.2. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).
2.7. Registrering af dyr i registre
2.7.1. Registrering af hunde i Det Danske Hunderegister
Du har, jf. bekendtgørelse af lov om hunde (hundeloven), pligt til at lade din hund registrere i Det Danske Hunderegister samt omregistrere din hund, såfremt du sælger den, ligesom du skal give meddelelse til Det Danske Hunderegister ved din hunds død. Såfremt du indgår aftale med Dyreklinikken om, at vi på dine vegne registrerer din hund i Det Danske Hunderegister, da sender vi personoplysninger på dig samt identifikationsoplysninger på din hund til Det Danske Hunderegister.
2.7.2. Registrering af katte
Det er ikke lovpligtigt i Danmark at lade sin kat registrere. Såfremt du ønsker din kat registreret i fx Det Danske Katteregister, og indgår du aftale med Dyreklinikken om, at vi på dine vegne registrerer din kat i Det Danske Katteregister, da sender vi personoplysninger på dig samt identifikationsoplysninger på din kat til Det Danske Katteregister.
2.7.5. Retsgrundlag
Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).
2.8 Betaling
2.8.1. Vores system til håndtering af betaling er samkørt med kundekartoteket, hvorfor behandling af dine personoplysninger sker jf. denne skrivelses pkt. 2.1.
2.8.2. Såfremt kreditaftale indgås mellem dig som kunde og Dyreklinikken, vil dette som udgangspunkt kun være muligt, såfremt du afgiver dit cpr.nr. Samtykkeerklæring til behandling af cpr.nr. udfyldes og underskrives af kunden, inden kreditaftale indgås.
2.8.3. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1-2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra a-b).
3.3. Videregivelse
3.3.1. I forbindelse med bl.a. refusion fra forsikringsselskaber, refusion fra kommuner og videregivelse af journalmateriale, herunder røntgenbilleder og prøvesvar til anden dyrlæge i forbindelse med henvisning til bl.a. specialist, eller kundens ønske om skift til anden dyrlæge, videregives epikriser eller kundens journal, jf. Den Danske Dyrlægeforenings Etiske kodeks til relevante offentlige myndigheder og private virksomheder som beskrevet ovenfor i denne skrivelse. Materialet vil indeholde personoplysninger om dig samt identifikationsoplysninger om dit/dine dyr.
Derudover kan Dyreklinikken videregive personoplysninger om dig og dit/dine dyr til vores forsikringsselskab eller andre forsikringsselskaber, hvis dette er relevant og nødvendigt til brug for deres behandling af anmeldte skader mv.
3.3.2. Der kan endvidere ske videregivelse af dine personoplysninger i forbindelse med et potentielt køb og salg af Dyreklinikken, herunder i forbindelse med den undersøgelses- og afklaringsproces (due diligence-undersøgelse), der måtte blive gennemført forud for et eventuelt salg mv.
3.4. Sletning af data
3.4.1. Databeskyttelseslovgivningen indeholder ikke specifikke regler om, hvornår personoplysninger skal slettes i kundeforhold. Dette skal afgøres af Dyreklinikken som dataansvarlig i den enkelte situation. Ved vurderingen heraf skal der navnlig lægges vægt på, om en fortsat opbevaring tjener et sagligt formål.
3.4.2. Hensynet til at kunne opbevare dokumentation for historikken i en kundesag/kundejournal, herunder at Dyreklinikken har mulighed for at se, hvilke skridt der tidligere er foretaget i kundesagen/kunde-journalen, anses i praksis for et sagligt formål. De data, Dyreklinikken bruger til at administrere dit kundeforhold, vil derfor som udgangspunkt først blive slettet, tidligst 5 år efter kundeforholdet er ophørt, idet det er lovpligtigt, at recepter opbevares i 5 år. Derudover nødvendiggør Den Danske Dyrlægeforenings Etiske kodeks, at originale journaler, røntgenbilleder og scanningsbilleder mv. tilhørende den dyrlæge, som har foretaget optegnelserne/fotograferingerne, bør bevares i minimum 5 år.
3.4.3. Øvrige oplysninger om dig, som ikke er nødvendige at opbevare for at administrere dit kundeforhold, vil blive slettet på det tidspunkt, hvor der ikke længere er noget sagligt behov for fortsat opbevaring, eller hvis lovgivningen i øvrigt pålægger os at slette disse oplysninger på et bestemt tidspunkt.
”Det anses for god etik, at dyrlægevirksomheden udfærdiger en journal, som kan benyttes i kvalitetssikringssammenhæng, og som kan benyttes af dyrlægen/dyrlægevirksomheden i offentlige og forsikringsmæssige forretninger.
At udlevere kopi af journal, røntgenbilleder, scanningsbilleder mv. til anden dyrlæge, når dyrlægevirksomheden i konkrete tilfælde anmodes herom.
At udlevere epikrise, røntgenbilleder, scanningsbilleder mv. til dyrets registrerede ejer, når dyrlægevirksomheden i konkrete tilfælde anmodes herom.
At undlade at udlevere kopi af journal, røntgenbilleder eller scanningsbilleder mv. til lægmand, med mindre der er tale om dyrets ejer jf. ovenstående. ”
4.2.3. I det omfang, du har givet dit samtykke til behandling af dine persondata, har du altid mulighed for at tilbagekalde dette. Dyreklinikken kan dog fortsat behandle dine personoplysninger, hvis Dyreklinikken har et grundlag herfor.
4.3 Yderligere oplysninger
4.3.1 I det omfang, du har spørgsmål til ovenstående eller dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen, har du altid mulighed for at kontakte Dyreklinikken. Du kan læse mere om databeskyttelseslovgivningen og dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk
Datatilsynet er den myndighed, der i sidste ende kan vurdere, om dine persondata behandles lovligt – fx som led i en klagesag. Du har derfor altid mulighed for at indgive en klage til Datatilsynet.
Mandag 08.00 - 17.00
Tirsdag 08.00 - 19.00
Onsdag 08.00 - 17.00
Torsdag 08.00 - 17.00
Fredag 08.00 - 16.00
Dyrlægen har telefontid fra kl. 8 - 9, hvor du kan få fornyet recepter.
Butikken holder fra 1. august 2022 ikke længere åbent om lørdagen.
Det vil i løbet af hverdagene selvfølgelig stadigvæk være muligt at komme forbi.
Der vil som oftest være god tid tirsdage fra 17-19 og fredage fra 16-17.30.
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2020 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik