Bevægelighed i rygsøjlen har stor betydning for dyrets bevægelighed i det hele taget. En bevægelig rygsøjle vil forbedre både dyrets energi, en effektiv udveksling af oplysninger fra rygmarv til og fra alle organer og væv i kroppen via nervebanerne, dyrets præstationsevne og dyrets sundhed.
Kiropraktik er en meget sikker, manuel behandlingsform, som enten kan anvendes alene eller i forbindelse med andre behandlingsformer (f.eks. kirurgi og medicin).
Kiropraktik kan anvendes (blandt andet) i følgende tilfælde:
Kiropraktik har haft så god effekt på enkelte dyr på flyvevåbnets hundeskole, at det er blevet besluttet, at en kiropraktisk undersøgelse og evt. behandling skal være en del af kvartalseftersynet af alle hunde på Flyvestations Karups Hundeskole.
Hvor mange behandlinger har min hund brug for?
Det er forskelligt fra tilfælde til tilfælde. Generelt kan siges,at jo længere et problem har stået på jo flere behandlinger kræves det. I nogle tilfælde skyldes “skævheden” i ryggen en permanent skade et helt andet sted i kroppen (for eksempel ensidig hofteledsdysplasi) og i disse tilfælde vil regelmæssige, livslange behandlinger være nødvendige for at vedligeholde bevægelighed.
De fleste dyr viser tegn på forbedring efter 1 – 4 behandlinger. Generelt er behandlingsintervallet 3-4 uger i starten, men igen er det forskelligt fra dyr til dyr (og fra belastning til belastning).
Processen kan sammenlignes med det tandlægen gør, når der skal rettes op på en tandstilling. Bøjler bliver lagt på og adjusteret gradvis over tid, indtil tænderne bliver på den korrekte plads. Når et dyrs ryg har været adjusteret lidt efter lidt, er det målet, at kroppen på et tidspunkt vil acceptere rygsøjlens nye position som normal, og at muskler og sener vil vedligeholde denne position.
En adjustering er et hurtigt, lavstyrke, specifikt og kontrolleret tryk langs leddets vinkling. Den påvirker knoglernes bevægelighed takket være dens inflydelse på de sener, ligamenter muskler og ikke mindst nervebaner, som omringer et led. Alle bevægelser ligger indenfor leddets normale bevægelsesomfang. En adjustering skader ikke dyret.
Dyrlæge John Dee har været på et intensivt kursus (210 timer) i kiropraktik på én af de to IVCA (International Veterinary Chiropractic Association) godkendte skoler i Europa: The International Academy of Veterinary Chiropractic i Sittensen, Tyskland. Efter at have bestået skolens eksamen bestod John Dee IVCA´s internationale certificeringseksamen i veterinær kiropraktik.
Af dyrlæge John Dee
Mandag 08.00 - 17.00
Tirsdag 08.00 - 19.00
Onsdag 08.00 - 17.00
Torsdag 08.00 - 17.00
Fredag 08.00 - 16.00
Dyrlægen har telefontid fra kl. 8 - 9, hvor du kan få fornyet recepter.
Butikken holder fra 1. august 2022 ikke længere åbent om lørdagen.
Det vil i løbet af hverdagene selvfølgelig stadigvæk være muligt at komme forbi.
Der vil som oftest være god tid tirsdage fra 17-19 og fredage fra 16-17.30.
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2020 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik