Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 86 68 36 67

AV FOR KATTEN!

Dyrlæger for familiens kæledyr i Bjerringbro og omegn

KAT MED STORE SMERTER
 

En trist fortælling om, hvor gode katte er til at skjule deres smerte.

På billedet til øverst ses kattens højre albue, som meget tydeligt har en knogle der er godt og grundigt splintret med meget skarpe knoglespidser! Det nederste billede viser den raske albue, så man kan se, hvordan det burde se ud.

En trist fortælling om, hvor gode katte er til at skjule smerte…
Denne kat kom hjem til sine ejere efter at have været væk i et par dage. Han haltede på det ene forben.

​Ejerne havde læst på internettet at katte var pivede og at man derfor lige kunne se tiden an og se hvordan det gik. Måske gik det i sig selv igen… Men tre dage senere, var det ikke blevet bedre. Tværtimod.

​Katten blev nu tilset af en af vores dyrlæger. Katten var halt. Forbenet var meget hævet og han viste tydeligt tegn på smerte ved berøring omkring albuen. Et eller andet var helt galt. Derfor blev han bedøvet og vi tog røntgenbillede af albuen.

​Desværre viste røntgenbilledet, at der var et splintret brud ved albuen, som ville kræve en større operation. Ejer valgte i samråd med os, at katten i stedet blev aflivet og fik fred for sine smerter.

Vi har sammen med ejer valgt at dele denne historie. Simpelthen for at få sat fokus på, at katte rent faktisk er rigtig gode til at skjule, hvis de ikke har det godt eller har smerter.

​Når en kat endelig viser at den har ondt – fx ved at halte – så ER der noget galt og det skal man reagere på.

Andre tegn man skal være ekstra opmærksomme på og som kan være tegn på at der er noget galt på den ene eller anden måde er fx hvis katten:

  • ​​Gemmer sig mere
  • ​Trækker sig væk
  • ​Ikke vil spise eller spiser mindre
  • ​Undgår berøring
  • ​Ændrer adfærd
  • ​Sover mere eller er mindre aktiv
  • ​Taber eller øger vægt
  • ​Virker rastløs og ikke kan finde ro
  • ​Øget vokalisering​

Hvis du er det mindste i tvivl, er du altid velkommen til at ringe til os på Dyreklinikken i Bjerringbro og snakke med en af os om hvad du oplever. Så vil vi hjælpe med at vurdere situationen derfra.

​I weekender og udenfor normal åbningstid, vil det altid være muligt at ringe til vores telefon nr. 86683667 og få oplyst telefon nr. til vagthavende dyrlæge, som ligeledes vil kunne hjælpe!

​Denne kat burde være tilset allerede den dag den kom hjem og var halt. Så havde den ikke behøvet have ondt i så lang tid. Derfor skal man være meget meget varsom med ”at se tiden an”.

×
Menu
Ring op
Mail
Facebook