Anette Lynbech, autoriseret fagveterinærsygeplejerske, er på 28. år ansat på Nyborg Dyrehospital. Anette er certificeret fysioterapeut for hunde og katte.
Jeg har arbejdet med fysioterapi og vandtræning i flere år i samarbejde med vores kiropraktor, fortæller Anette.
Jeg arbejder specielt med rehabilitering og muskelopbygning samt muskelvedligeholdelse af hunde, og råder hertil over et vandløbebånd.
At være jagthund kan på mange måder sammenlignes med en idrætsudøver på højt plan, især i jagtsæsonen. Det kræver ikke kun foder af høj kvalitet, det kræver også, at hunden holdes i form uden for jagtsæsonen.
På jagt tages hunden ofte ud af bilen om morgenen og ”er så på” hele dagen. Den løber måske det, der svarer til en maraton for til sidst at blive sat ind i bilen igen.
Det vil den uden tvivl kunne mærke bagefter, når musklerne bliver hårde og ufleksible, hvilket er meget smertefuldt. Massage efter en jagt i blæst og kulde er en god løsning på diverse muskelspændinger. Ved massage undgås, at musklerne syrer til, og hunden bliver både stærkere og mere udholdende.
Træning i vand belaster leddene minimalt og er en fantastisk form for motion, siger Anette videre.
Før jagtsæsonen begynder, tilbyder vi et optimalt træningsprogram, der samtidig sikrer, at ikke ”gamle” skader hindrer hunden i at komme i form. En gratis prøvetime på et vandløbebånd samt et tjek at tænderne, (kan være årsag til problemer med apportering), kan bestilles på www.nyborgdyrehospital.dk.
Skrevet af: Marianne Andersen Lokalredaktør på JÆGER Danmarks Jægerforbund
Har du spørgsmål, så ring til os på 65 31 10 18 eller send en mail på kontakt.nyborg@vetgruppen.dk
Alternativt kan du udfylde formularen forneden
Mandag 08.00 – 18.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.
© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik