Hundevaccination
Hvorfor skal hunden vaccineres?
Det er vigtigt at beskytte sin hund mod sygdomme, som er livstruende og som kan være svære at behandle. Nogle sygdomme smitter fra andre hunde, mens andre sygdomme smitter fra miljøet.
Hvilke sygdomme kan vi vaccine imod?
- Hundesyge
- Parvovirus
- Hepatitis/leverbetændelse
- Leptospirose/rottesyge
- Kennelhoste
- Parainfluenza
- Bordetella bronchoseptica
- Rabies – kun til udlandsrejse
- Herpesvirus
Hvordan beskytter vaccinen mod sygdom?
Vaccinen er et beskyttelsesredskab for organismen/kroppen. Det booster immunforsvaret til at modstå sygdommene.
På Nyborg Dyrehospital anbefaler vi vaccination af hvalpe, når de er 8 og 12 uger gamle mod hundesyge, leverbetændelse, parvovirus, leptospirose og kennelhoste. Desuden anbefaler vi et unghundetjek, når hunden er 8 mdr., hvor den ligeledes vaccineres.
Herefter vaccinerer vi hvert år mod kennelhoste og leptospirose, da vaccination mod disse 2 sygdomme kun beskytter et år. Hvert 3. år vaccineres hunden desuden mod hundesyge, leverbetændelse og parvovirus.
Skal man til udlandet kræves det, at der er udfærdiget et pas, og at hunden er vaccineret mod rabies. Se mere under “rejse med hund”.
På Nyborg Dyrehospital tilbyder vi desuden også vaccination af drægtige tæver mod herpesvirus for at give passivt overført immunitet hos hvalpe og derved forebygge kliniske symptomer og dødsfald forårsaget af herpesvirus. Her vaccineres tæven 2 gange; første gang omkring parringstidspunktet og anden gang 1-2 uger før fødsel.
Er der bivirkninger ved vaccination?
I sjældne tilfælde kan der opstå bivirkninger. Bivirkninger kan være nedstemthed samt hævelse på vaccinationsstedet, der forsvinder af sig selv igen. Hvis du føler dig utryg i situationen, så kontakt os endelig.
Kontakt os
Har du spørgsmål, så ring til os på 65 31 10 18 eller send en mail på kontakt.nyborg@vetgruppen.dk
Alternativt kan du udfylde formularen forneden