Rodbetændelse er en betændelsestilstand i den inderste del af tanden (pulpaen), hvor tandens nerve løber.
Årsager til rodbetændelse/tandbyld
Der er således mange årsager til rodbetændelse/tandbyld.
Rodbetændelse/tandbyld er en meget smertefuld tilstand som er behandlingskrævende. Hunden eller katten kan ikke selv reparere tilstanden, som hvis den ikke behandles, bevirker en kronisk tilstand hvor nerven kan dø og dermed give betændelse ved rodspidsen. Dette kan ofte ses på røntgen eller ved at der opstår en tandbyld med dannelse af fistel. Desværre er det ikke altid at man opdager at der er rodbetændelse/tandbyld da dyret ikke kan fortælle at den har tandpine. Kun når det bliver så voldsomt at dyret spiser mindre, begynder at savle eller lugter kraftigt ud af munden har dyret mulighed for at fortælle at det har smerter.
Når man ved at en fraktureret tand altid bevirker rodbetændelse så er det altid nødvendigt at behandle tanden enten ved rodbehandling eller udtrækning.
En anden tilstand hvor man ved at der er rodbetændelse er, hvis en tand bliver blåligt misfarvet; her har tanden fået et traume og der er derved opstået rodbetændelse/tandbyld.
Behandling af tandbyld eller betændelse i tanden er en rodbehandling af tanden, som består i at fjerne den syge nerve, og fylde udhulningen med et materiale, der gør, at der ikke længere kan dannes betændelse i tandhulen og ved rodspidsen. Der behandles eventuelt også med antibiotika. Ved behandlingen tages der mange røntgenbilleder for at kontrollere operationen .Røntgen er påkrævet for at få et tilfredsstillende resultat.
Tanden kan evt. trækkes ud, med mindre det er en af de store rovtænder eller hjørnetænder, som er vigtige for hunde og katte; disse bør så vidt muligt bevares og derfor rodbehandles.
Har du spørgsmål, så ring til os på 65 31 10 18 eller send en mail på kontakt.nyborg@vetgruppen.dk
Alternativt kan du udfylde formularen forneden
Mandag 08.00 – 18.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.
© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik