Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk

Tandrensning udføres i fuld bedøvelse. Herved kan patienten få foretaget en grundig mundhuleundersøgelse og få taget røntgen samt renset alle tænder.

Vi prioriterer en sikker og skånsom bedøvelse til vores patienter. For hver patient laver vi en individuel plan for bedøvelsen, som tager hensyn til netop patientens sundhedsstatus og alder.

Typisk kommer du og din hund til en forundersøgelse på klinikken om morgenen, hvor hunden bliver undersøgt og givet en beroligende forbedøvelse. Her bliver eventuelt udtaget en blodprøve for at undersøge hundens sundhed yderligere inden den bliver fuld bedøvet. For at få så god og rolig oplevelse for din hund, som muligt, må du meget gerne være ved hunden mens den falder til ro.

Undervejs bliver hunden overvåget med EKG, blodtryk, temperatur med mere, samt den bliver holdt varm, for at gøre bedøvelsen så sikker som mulig. Alt dette varetages af en veterinærsygeplejerske mens dyrlægen undersøger tænderne.

Når hunden undersøges, er det meget mere end blot en tandrensning. Vi undersøger hver enkelt tand visuelt og med røntgen eller CBCT scanner og vurderer, om der er behandlingskrævende sygdomme, som vi bør behandle.

Inden vi behandler hunden, kontaktes du for at vi sammen kan drøfte behandlingsplanen. Her vil du også få en eksakt pris for hele behandlingen. I de fleste tilfælde kan vi klare behandlingen samme dag, så hunden ikke skal bedøves 2 gange.

Når behandlingen er overstået, kontaktes du igen så du kan være sammen med hunden når den vågner op af bedøvelsen. Under alle omstændigheder vil enten dyrlægen eller sygeplejersken overvåge hunden indtil den er ved bevidsthed. Dette giver den bedste og roligste opvågning for hunden.

×
Menu
Ring op