Tand resorbtioner (TR) er et problem hos
mange katte. Lidelsen er en meget smertefuld tilstand og opstår ved, at der i kattens tænder kommer resorptioner (huller), der typisk ses ved tandhalsen ved tandkødsranden.
TR opstår ved at nogle af kattens egen celler af ukendt årsag begynder at opløse tanden. Når der i tanden er dannet et ”hul” kommer der inflammation (betændelse) i vævet omkring resorptionen og katten forsøger at reparere hullet med helingsvæv.
På billedet ses begyndendetandresorbtion (det røde på tandhalsen) hos kat.
Tilstanden er meget smertefuld og forsøger man at berøre området vil katten ofte vægre sig eller klapre med munden på grund af smerten. Er der flere tænder involveret vil katten begynde at savle og holde op med at spise på grund af smerten.
Til sidst vil hullet i tanden være så stort at tandkronen frakturerer og roden sidder blottet tilbage. Dette er stadig meget smertefuldt og katten vil forsøge at danne tandkød hen over rodstumperne hvilket kan tage flere måneder.
Ingen ved hvorfor tilstanden opstår, men det er hyppigst ældre katte der får det. Det er ikke vist, at det har noget med tandhygiejnen eller kosten at gøre. Det har heller ikke noget med caries at gørte som skyldes bakteriel nedbrydning på grund af sukker i kosten.
Men et er sikkert: At for katten er det med at få trukket tanden ud hurtigst muligt så den ikke skal lide unødigt længe. Tandudtrækning er den eneste reelle mulighed for at befri katten for smerter.
For at opdage TR tidligt tager vi på Nyborg Dyrehospital altid kontrolrøntgen af kattene ved tandrens for at få tilstanden behandlet inden den bliver smertevoldende.
Har du spørgsmål, så ring til os på 65 31 10 18 eller send en mail på kontakt.nyborg@vetgruppen.dk
Alternativt kan du udfylde formularen forneden
Mandag 08.00 – 18.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
Lørdag 09.30 – 12.30
VETgruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.
© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik