En ellers lovende jagthund så i en alder af blot tre år ud til at være færdig, da den vedblev at halte. Tanken om aflivning lurede. Men fysioterapi fik rettet op på skavankerne.
Artikel bragt i Jæger 2 / 2017. Tekst og foto: Karina Frandsen
HUNDE: Jeg tager til dyrlægen i juli måned med Niki, der halter voldsomt på højre for- ben. Niki er en F.T. springerspaniel. Jeg er klar over, han har meget ondt, for han har en høj smertetærskel. Der skal meget til, inden han piber eller trækker sig grundet smerte.
Dyrlæge Maria Runøe ser i første om- gang på ham. Hun har svært ved at lokali- sere smerten, idet Niki ikke viser smerte- respons ved undersøgelsen. Hun konstaterer, at det nok er bicepssenen i forbenet, der har fået et vrid eller slag. Vi bliver sendt hjem med smertestillende, instruks om ro og besked om at komme igen, hvis der ikke var nogen bedring.
10 dage går, og det bliver ikke bedre – tværtimod. Jeg kører til dyrlægen igen. Denne gang er det fagdyrlæge Morten Redin, der tager imod. Niki får taget rønt- genbilleder af skulder og ben. Der er ikke noget at se, og konklusionen er, at han har betændelse i bicepssenen og bliver behand- let med binyrebarkhormon. Jeg får endnu en gang smertestillende medicin med hjem samt ordre om ro. Niki får det lidt bedre, men han halter stadig meget. Han er ikke rigtig glad og trives tydeligt ikke rigtigt.
Aflivning?
På dette tidspunkt er jeg ved at være meget overbevist om, at Niki er færdig som mark- prøve- og jagthund. Han er tre år og var lige ved at nå højdepunktet i sin karriere. Der ligger rigtig mange timers træning i ham. Tanken om aflivning var vendt i mit hoved, så det var en lang køretur til dyre- hospitalet igen.
Morten tager igen imod os. Morten tæn- ker heldigvis lidt bredere, og Anette Lyn- bech, som er en CCRP-uddannet (se boks, red.) fysioterapeut for hund og kat, bliver kaldt ind og føler Niki igennem. Hun kon-
Nikis karriere som lovende jagthund stod foran en truende afslutning, inden en fysioterapeut kom ind i billedet. Privatfoto.
staterer, han har en stor fibersprængning i venstre bagben, og at han har smerter i ryggen. Både Morten og jeg tænker vist vores – for det er jo højre forben, han halter på!
Der blev taget billeder af hofter, ryg og bagben. Ingen af disse billeder viste noget, og brud mv. udelukkes. Anette spørger, om jeg har mod på at starte behandling op med fysioterapi og massage. Jeg må nok ind- rømme, at jeg ikke havde ret megen fidus til det, men alternativet var nok en afliv- ning af en hund i sin bedste alder, så jeg sagde ja. Det har jeg ikke fortrudt. Allerede efter tre behandlinger var Niki i bedring. Undervejs i forløbet, da musklerne blev løsnet op, blev det nødvendigt at få noget kiropraktisk behandling ind over. Kiro- praktor Theresa Schumann og Anette ko- ordinerede et nyt behandlingsforløb, og jeg får nogle øvelser med hjem, som skal gen- optræne og strække hans muskler. Igen flyttede Niki sig i en positiv retning.
Bedring trods tilbagefald
Der har været mindre tilbagefald i perio- den, men i dag er vi ved at være i mål. Niki har gået og gemt på den fibersprængning i rigtig lang tid, og det halte forben har væ- ret en belastningsskade pga. fiberspræng- ningen. Derfor har hele hans bevægelses- mønster skullet ændre sig tilbage i takt med behandlingsforløbet.
Det har taget mange måneder og har ikke været billigt, men jeg har stadig min hund. Niki og jeg er begyndt at træne lidt igen med små korte apporteringer, dirige- ringer og korte slip i kombination med gå- ture for at træne ham langsomt op.
Prøve- og jagtsæsonen var væk for Nikis og mit vedkommende, men jeg glæder mig til den nye sæson i 2017, hvor vi stadig er et makkerpar.
Som assisterende hundetræner i Brænde- kilde-Bellinge jagtforening (en af F.T. spa- nielklubbens træningspladser), jæger og hundefører ved jeg, at vi som jægere bruger vores hunde meget og til tider hårdt, især hvis terrænet er vanskeligt. Hundene kan let pådrage sig skader, som vi ikke ser, især ikke hvis hunden har en høj smertetærskel. Vi kører bilen til service for at få skiftet olie mv., men også for lige at sikre, at brem- ser, tandrem, lys og alt det andet fungerer. Vi burde som jægere også sende vores hund til service i form af massage for lige at tjekke, at muskler og sener virker, som de skal i jagtsæsonen. Det vil kunne mini- mere og forebygge skader.
Så massage og fys er ikke kun for ejere af små stuehunde, det er i høj grad noget for os jægere og vore hunde.
CCRP
Certified Canine Rehabilitation Practioner er en uddannelse på University of Tennessee, hvor dyrlæger og veteri- nærsygeplejersker udddannes til at lave specifikke fysioterapibehand- lingsprogrammer til hver enkelt hund eller kat.