Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk

Kattevaccination

Hvorfor skal katten vaccineres?

Det er vigtigt at beskytte sin kat mod sygdomme, som vi ikke har nogen effektiv behandling imod. Katte, der færdes ude, er i meget høj risiko for at blive syge. Indekatte er ikke nær så udsatte, men smitte af nogle sygdomme kan overføres via overflader.

Hvilke sygdomme vaccinerer vi imod?

  • Kattesyge

  • Katteinfluenza 

  • Katteleukæmi

  • Rabies – kun til udlandsrejse 

Hvordan beskytter vaccinen mod sygdom?
Vaccinen er et beskyttelsesredskab for organismen/kroppen. Det booster immunforsvaret til at modstå sygdommene. Ved at vaccinere beskytter du din egen kat mod sygdomme, men du er også med til at mindske smitte til andre katte.

Killinger anbefales vaccineret fra ca. 12 ugers alderen, når de ikke længere dier, og skal i nyt hjem. Det er vigtigt at booste denne vaccine efter 4-6 uger for at opbygge det stærkeste immunforsvar.

Herefter anbefales det, at vi sundhedsundersøger og vaccinerer katten årligt, da effekten af vaccinerne kan mindskes med tiden.

For at vi kan vaccinere din kat, skal katten være klinisk rask. Det betyder at forud for selve vaccinationen gives et grundigt sundhedseftersyn. Viser det sig at din kat er syg og har behov for anden behandling ex. antibiotika, da må vi først behandle sygdom, og dernæst vaccinere, når katten er rask igen.

Er der bivirkninger ved vaccination?
I sjældne tilfælde kan der opstå bivirkninger. Bivirkninger kan være nedstemthed samt hævelse på vaccinationsstedet, der forsvinder af sig selv igen. Hvis du føler dig utryg i situationen, så kontakt os endelig.

Hvor hyppigt skal man genvaccinere katte?
Undersøgelser og erfaringer fra flere lande viser, at vaccination en gang årligt kan anbefales.

Kontakt os på

eller skriv til os på
kontakt.nyborg@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op