Af og til ser man hos katte en kronisk betændelse i mundhulen som indbefatter tandkødet, mundhuleslimhinden strækkende sig i den bageste del af munden ned mod svælget og frem forrest til munden. Sygdommen er meget smertevoldende for katten som vil savle og være stille og spise mindre eller slet ikke. Er den hårdt angrebet nægter den også at drikke.
Årsagen til sygdommen er ikke kendt i detaljer, men både bakterier og virus spiller ind i udviklingen, men også kattens eget immunforsvar spiller en rolle.
Calici-virus der er kendt for at give katte-influenza med mundhulebetændelse og infektion i de øverste dele af luftvejene er muligvis også medvirkende årsag.
Behandlingen, som man udfører i dag, er fjernelse af alle kindtænder og hvis mundhulen også er betændt i den forreste del, så alle tænder. 60-70 % af kattene bliver helt helbredt, ca. 20 % bliver bedre, mens ca. 10 % ikke forbedres og det kan derfor være nødvendigt at supplere med medicinsk behandling i en overgangsperiode eller resten af livet.
Det viser sig at kattene trods mangel på tænder hurtigt opnår en stor forbedring i livskvalitet.
Mandag 08.00 – 18.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.
© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik