Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk

Sele eller halsbånd til min hund?

Sele eller halsbånd til min hund?
Ved at bruge sele mindsker man risikoen for, at hunden får nakkeskader. En sele er mere skånsom, da trykket fordeles over bringen og skuldre – ikke kun halsen/nakken. Et træk i linen vil derfor være mere skånsomt for hunden. Har hunden tendens til at trække meget, kan halsbåndet sågar forstærke denne adfærd. 

Undgå at skade din hund
Ekspempel: Ejeren går tur med sin hund, som trækker voldsomt. Ejeren rykker hunden i halsbåndet, da denne adfærd ofte er til stor irritation. Hundens krop registrer ubehag/smerte.

Smertepåvirkningen får hunden til at udskille endorfiner – kroppens egen morfin – så den ikke mærker smerten, hvorfor hunden så kan trække endnu mere, desuden vil hunden forsøge at komme væk fra ubehaget ved at trække.

Der er kommet mere fokus på nakkesmerter og muskelømhed hos hundene, og vores kiropraktor Theresa Schumann møder en del hunde, der kommer til behandling hos hende pga. halsbåndet. 

Ejeren oplever, at hunden pludselig reagerer mere aggressivt over for andre hunde, som de førhen har leget med, de vil ikke løftes og kan virke håndsky. Theresa Schumann vil derfor anbefale seler frem for halsbånd, da hun ser mindre skader ved disse hunde, der har store tendenser til at trække.

Det har dog stor betydning at selen passer til hunden, da den ellers kan påføre hunden muskelømhed.
Der findes mange forskellige seler, så valget af den korrekte sele, der netop passer til jeres hund, kan synes svært. Her er to eksempler på seler, som vi på Nyborg Dyrehospital har gode erfaringer med. 

Eksempler på seler til hunde

Kropssele:
En kropssele går langs brystbenet mellem hundens forben. Hvis man ser hunden forfra danner selen en Y-form med de remme, som hviler på hundens skuldre. Denne seletype er særligt god til hvalpe og unghunde, da den giver god bevægelighed og kan indstilles både ved maven og skuldrene.

Sporsele:
En sporsele ligger horisontalt over hundens brystkasse og er meget nem at sætte på. Denne seletype kan normalt kun indstilles ved maven og er derfor bedst til udvoksede hunde.

Seler, der påfører hunden smerte, fraråder vi på det kraftigste. 
Kig forbi vores butik med jeres hund, og få råd og vejledning af vores dygtige personale. Det kræver en indsats at få sin hund til at gå pænt i snor, og det er ofte nødvendigt med en del træning, lækre godbidder og en god portion tålmodighed 🙂 

Kontakt os

Har du spørgsmål, så ring til os på 65 31 10 18  eller send en mail på kontakt.nyborg@vetgruppen.dk

Alternativt kan du udfylde formularen forneden

  • Maks. filstørrelse: 50 MB.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
×
Menu
Ring op